For os handler god kvalitet om at skabe møbler, der holder i flere generationer.
Vores møbler er designet til at blive brugt i hverdagen. Når det er sagt, er vores møbler ikke upåvirkelige.
Derfor er det vigtigt, at du passer på møblerne, hvilket kræver løbende møbelpleje og møbelvedligeholdelse.
I videoen her får du 8 tips til netop det, men for overblikkets skyld får du også punkterne præsenteret nedenfor:
Når sofaen er samlet, skal den placeres det helt rette sted. De fleste har for vane at skubbe og trække sofaen rundt for at finde den perfekte plads. Vi anbefaler dog på det kraftigste, at du vælger en anden løsning. Du kan nemlig skade sofaens ben og ved modulsofaer kan du også skade samlingerne mellem modulerne. I stedet for at trække sofaen rundt skal du spørge om hjælp, så I er to, der sammen kan løfte sofaen. Et andet lille tip er at komme filtdupper under benene.
Begge tips er ikke kun en fordel i forhold til møbelpleje, men de er også med til at beskytte dit gulv.
Beskyt dine møbler mod sollys og varme.
1) Placér ikke møblet i direkte sollys
2) Hold minimum 20-30 cm distance mellem møblet og varmekilder
De to punkter giver næsten sig selv. Står din sofa eller stol i direkte sollys eller for tæt på en varmekilde, vil farven falme med tiden og materialet vil udtørre.
Varmekilder kan være alt fra radiator, brændeovn eller varmepumper.
Vi elsker alle vores kæledyr, men for at opretholde møblernes tilstand, skal vi holde vores kæledyr væk. På den måde reducerer du risikoen for fedt, snavs og skader fra poter og pels.
Vi har ingenting imod dyr, men vi må indrømme, at vores møbler - og dertil materialer - er skabt til at behage mennesker og ikke kæledyr.
Hvis du alligevel synes, at din guldklump hører til i sofaen, vil vi anbefale, at du køber et tæppe til formålet. Der findes et stort udvalg på markedet.
Sørg for at vende og bytte puderne og hynderne rundt jævnligt, så de slides og forældes ens.
Det er også en fordel, hvis du har mulighed for at skifte siddeplads i sofaen en gang imellem, så slitagen bliver jævnt fordelt. Vi er naturligvis mange, der værner om vores sofaplads som en anden trone. Det skal der også være plads til, og i så fald anbefaler vi, at du i stedet bytter lidt rundt på hynderne og puderne løbende.
At rotere sine hynder og puder er en undervurderet form for møbelpleje, der kan have stor betydning. Udover at minimere slitage kan du også opretholde tekstilernes farve ved at vende puderne en gang imellem.
Hvis du ikke får vendt og byttet dine hynder og puder løbende, kan du ende med, at den ene side af sofaen bliver slidt før den anden, og at udseendet tager unødigt skade.
Indeholder dine puder løst fyld (dun/fjer)? Så anbefaler vi, at du giver dem en rystetur med jævne mellemrum. Du kender helt sikkert til udseendet af en pude, der er trykket ned i midten, fordi du har siddet lidt for ofte på samme plads eller lænet dig tilbage samme sted.
Giv puderne og hynderne en god rystetur, så undgår du, at dun eller fjer går i stykker - og samtidig forbliver dine puder og hynder pæne og komfortable. Det er god møbelpleje.
Det er også god møbelpleje at tænke lidt over din påklædning, inden du smider dig i sofaen. De fleste har før set, hvordan en knap fra bukselommen kan ridse et lædersæde eller trække tråde i tekstiler. Knapperne er dog ikke det eneste, du skal være opmærksom på. Overskydende farve fra nyt tøj kan smitte af på sofaen.
Alt er sagt med måde. Det er vigtigt, at du nyder dit møbel uden alt for mange regler. Pas bare lidt på knapper og nyt tøj, så er du godt forberedt.
Sørg for kun at sidde på de dele af møblerne, der er designet til det. Det gælder ikke for armlæn, ryglæn og hovedstøtter.
Vi har en vane med at tænke sofaer som en stor sækkepude. Det lyder også rart, men det er ikke nær så rart for din sofa.
Når alt kommer til alt, er det altså også noget skønnere at sidde i en lækker hynde, der er designet til komfort.
Selvom overskriften kan minde om en slankekur, handler punktet om at passe på dit møbel. Du må ikke have mere vægt i møblerne, end de er designet til.
120 kilo er den maksimale vægt pr. sæde.
Sørg for ikke at udsætte møblerne for alt for tung belastning. Du skal af samme grund også lade være med at hoppe i sofaen, det kan den ikke holde til.
Se flere tips herunder eller se hele oversigten her >