Alt om tekstiler

Alt om tekstiler

Mulighederne er mange, når der skal vælges stof til et nyt møbel. Det er vigtigt at overveje, hvordan møblet skal bruges, hvilke egenskaber stoffet skal have og hvor meget eller hvor lidt vedligeholdelse, man vil lægge i det. 

Nogle stoffer er lavet af naturfibre, andre af syntetiske fibre eller en blanding af disse og fremstillet med forskellige vævningsmetoder. Alt dette kan have betydning for stoffets holdbarhed og behov for vedligehold. Syntetiske fibre er ofte mere hårdføre end naturfibre. Det er meget brugt at kombinere de to for at opnå et særligt look eller touch på tekstilet. Nedenfor finder beskrives de mest anvendte komponenter i vores tekstiler.

Høje standarder over hele linjen

Uanset hvilket stof du vælger fra vores kollektion, kan du være sikker på, at det lever op til de højeste EU-standarder.

Med andre ord er de altså skånsomme for både miljø og mennesker. Derudover opfylder de kravene for høj brugsintensitet i hjemmet og er testet for bl.a. pilling, farve- og lysægthed samt rive- og slidstyrke.

Naturfibre

Uld

Uld

Uld er både meget slidstærkt og smudsafvisende. Samtidig er det også meget elastisk. Det betyder, at det ikke krøller meget.

Uld er meget behageligt, da det tilpasser sig temperaturen og absorberer fugt og varme fra kroppen. Materialer, som indeholder mere end 70 % uld, er naturligt flammehæmmende.

Bomuld

Bomuld

Bomuld er meget slidstærkt, men er også et tekstil, der nemt tiltrækker sig smuds.

Man skal være forsigtig med at rense bomuld, da farven kan falme, ligesom man også skal være opmærksom på groft tøj som fx denim, da det slider hårdt på bomuld.

Hør

Hør

Hør har en god slidstyrke, men tåler ikke at blive “knækket”.

Derfor bør hør ikke anvendes på meget bløde puder.

Tekstilet er også ret modtageligt overfor smuds; tørt smuds fjernes nemt, mens vådt smuds nemt trækker ned i fibrene.

Viskose

Viskose

Viskose er særligt god til at absorbere fugt og lede varme væk fra kroppen. Det tilsættes ofte i bomuld, uld eller polyesterblandinger, da det giver et flottere fald i stoffet. Viskose mindsker statisk elektricitet, men krøller og krymper imidlertid nemt. Det er også lang tid om at tørre og mister noget af sin styrke, når det er vådt.