fbpx
 

Intern sælger 
Er du en stærk og serviceminded koordinator med flair for sprog?

Da vores møbler efterspørges af flere og flere, og vi vokser på både den ene og den anden led, leder vi nu efter ham eller hende, der kan styrke det høje serviceniveau, som vores kunder forbinder os med. 

 

 

 


Som intern sælger bliver du kundernes kontaktperson i stort og småt. Du vil få markedsansvar og koordinere din arbejdsdag selv. Hvor opgaverne i høj grad er forespørgsler fra kunder, ordre- og fakturabehandling samt opfølgning på leveringer.
Vi har kunder i hele Nordeuropa og du vil fra start få ansvar for svenske og hollandske kunder. Du skal derfor have et godt sprogøre og trives med at kommunikere på andet end dansk. Kan du også begå dig på tysk, er det et stort plus. 

 

 

Som person er du ansvarsfuld, selvstændig og ikke mindst serviceminded. Du er god til at samarbejde, går konstruktivt til værks, og kendetegnes af dit gode humør og overblik – selv når det går stærkt. Og så sætter du en ære i at skabe gode relationer både internt og eksternt. 

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse og/eller erfaring
  • Er fortrolig med Office-pakken generelt
  •  Kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Bliv del af en virksomhed i vækst med ordentlighed som omdrejningspunkt

Vi er en familieejet virksomhed med 28 ansatte på kontoret i Møldrup og 340 kolleger på vores to fabrikker i Polen. Alle steder arbejder vi hver dag for at se hinanden og andre glade. Strukturen er flad og fleksibel og stemningen uhøjtidelig og familiær. Vi tror på frihed under ansvar, investerer i den enkelte og i fællesskabet og arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen.

Vi vægter det sociale højt og elsker en god fest. Fx går turen snart til Polen for at fejre Vi vægter det sociale højt og elsker en god fest. Fx går turen snart til Polen for at fejre hovedfabrikkens jubilæum med alle vores polske kolleger.Stillingen er i udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er også åbne for mindre. Vi tilbyder både en god pensionsordning og sundhedsforsikring. Og så er der motion og massage i arbejdstiden. 

Noget for dig?

Så send en ansøgning og CV til job@top-line.dk med ”intern sælger” i emnefeltet. Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningerne behandles løbende og der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du kontakte kundeservicechef, Kristian Ladefoged, på 22 57 35 22. 

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

 

Top-line A/S er én af skandinaviens førende møbelproducenter med mere end 30 års erfaring. Vi leverer skræddersyet kvalitet til forhandlere i hele verden fra vores to fabrikker i Polen. I alle årene har ”We Produce Happiness” været vores mantra. Så dengang som nu er målet det samme: At skabe kvalitetsmøbler med respekt for mennesker og miljø. Top-line A/S er én af skandinaviens førende møbelproducenter med mere end 30 års erfaring. Vi leverer skræddersyet kvalitet til forhandlere i hele verden fra vores to fabrikker i Polen. I alle årene har ”We Produce Happiness” været vores mantra. Så dengang som nu er målet det samme: At skabe kvalitetsmøbler med respekt for mennesker og miljø.