Vores stifter, Svend Østergaard Pedersen, træder nu et skridt tilbage og overlader nu tøjlerne til næste generation og ansætter samtidig en udefrakommende adm. direktør.


Svend Ø.Pedersen udtaler: ”Alt har jo sin tid, og da jeg nu har passeret de 70, mener jeg, tiden er inde til at geare lidt ned, og samtidig sætte et slagkraftigt hold til at fortsætte den positive udvikling, som firmaet har været inde i de sidste mange år. Min søn, Bjarke, og jeg mener, at vi har fundet den helt rette person til at varetage den daglige ledelse af koncernens mange datterselskaber.”

Bjarke Ø.Pedersen, som i dag er hovedaktionær i koncernen, siger om valget af Claus S. Nørregaard: ”Vi har jo haft muligheden for at vurdere Claus lidt, da han har været CEO for vores datterselskab Canett Furniture A/S de seneste 2 år. Her var det hurtigt tydeligt for os, at han besidder alle de egenskaber, vi som en større virksomhed har brug for fremadrettet. I parløb med den øvrige ledelse er jeg helt overbevist om, at vi kommer til at løfte virksomheden til nye højder.”

En yderst branche-erfaren afløser

Claus S. Nørgaard kommer med mere end 30 års direktionserfaring og har de seneste 15 år været direktør hos internationale møbelproducenter med produktion og datterselskaber i både Danmark og Østeuropa.

”Gennem de seneste par år har jeg lært både Svend, Bjarke og hele teamet i Top-Line koncernen at kende som en rigtig stærk og konkurrencedygtig producent med en stærk virksomhedskultur og nogle sunde værdier, som matcher mine perfekt”, udtaler Claus S. Nørgaard og fortsætter: ”Jeg er både beæret og ydmyg i forhold til det ansvar og den forpligtelse, som følger med i forhold til at videreføre det, som Svend og Bjarke har lagt al deres fokus og energi i at opbygge”.

Mens Bjarke Ø. Pedersen fortsætter som hovedansvarlig for hele koncernens globale salg, overtager hans far rollen som arbejdende bestyrelsesformand. Svend Ø. Pedersen fortsætter altså delvist ved roret af det, der i dag er blevet én af Skandinaviens førende indenfor kvalitetsmøbler til fornuftige priser, og som beskæftiger i alt 400 medarbejdere i deres 5 datterselskaber og på deres to fabrikker i Polen.

Andre nyheder

04.03 2024
Forårsmesse er tilbage med dobbelt så mange udstillere!

Kom med, når vi gentager én af 2023’s største successer og igen slår dørene op til vores helt egen messe.

Se den her >
06.02 2024
Ny bestyrelse trukket i arbejdstøjet

Et godt mix af nye ansigter og gamle kræfter er klar til at omsætte endnu flere af vores one stop shopping-ambitioner til virkelighed og skabe endnu større værdi for vores kunder. 

Se den her >
05.01 2024
Året, der gik - 2023

Oven på et turbulent år er vi mere end klar til fokusere på kerneforretningen igen.

Se den her >