Intern sælger 

Er du en stærk og serviceminded koordinator med flair for sprog?
Vi søger en Intern Sælger til vores kontor i Møldrup, der kan styrke det høje serviceniveau, som vores kunder forbinder os med. 

 

Hvad skal du lave?

Du skal være kontaktfladen for kunderne og sælgerne i stort og småt. Du vil få markedsansvar og koordinere din arbejdsdag selv, hvor opgaverne i høj grad er forespørgsler fra kunder, ordre- og fakturabehandling samt opfølgning på leveringer. Vi har kunder i hele Nordeuropa og du vil fra start få ansvar for en gruppe kunder. Du skal derfor have et godt sprogøre og trives med at kommunikere på andet end dansk.

 

Hvad forventer vi af dig?
Som person er du ansvarsfuld, selvstændig og ikke mindst serviceminded. Du er god til at samarbejde, går konstruktivt til værks, og kendetegnes af dit gode humør og overblik – selv når det går stærkt. Og så sætter du en ære i at skabe gode relationer både internt og eksternt.
Vi forventer, at du
• har relevant uddannelse og/eller erfaring
• er fortrolig med Office-pakken generelt
• kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

 

Bliv del af en virksomhed med ordentlighed som omdrejningspunkt

Vi er en familieejet virksomhed med 25 ansatte på vores hovedkontor i Møldrup og med 300 kolleger på vores to fabrikker i Polen. Alle steder arbejder vi hver dag for at se hinanden og andre glade. Strukturen er flad og fleksibel og stemningen uhøjtidelig og familiær. Vi tror på frihed under ansvar, investerer i den enkelte og i fællesskabet og arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen. Stillingerne er på fuld tid med arbejdsplads på kontoret i Møldrup. Vi tilbyder både pensionsordning og sundhedsforsikring.


Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til
job@top-line.dk med ”Intern Sælger” i emnefeltet.
Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningerne behandles løbende og der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, kan du skrive til Kristian på kristian@top-line.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Top-line A/S er én af skandinaviens førende møbelproducenter med mere end 30 års erfaring. Vi leverer skræddersyet kvalitet til forhandlere i hele verden fra vores to fabrikker i Polen. I alle årene har ”We Produce Happiness” været vores mantra. Så dengang som nu er målet det samme: At skabe kvalitetsmøbler med respekt for mennesker og miljø. 

Verona Lux

Sofaer

Beskrivelse

Ligesom originalen af denne model kan byggesystemet, Verona Lux, også omsættes til nærmest uendelige kombinationer. Sæderne er bare 10 cm dybere, så man får en sofa med endnu mere plads til at slænge sig i. Verona Lux kommer med lidt færre moduler end Verona, men stadig med masser af muligheder for at skabe en helt personlig sofa!

Opstillinger

Kataloger

Verona Lux

Verona Lux er udviklet på baggrund af en vores absolutte bestsellere, Verona. Hos begge modeller er der dømt fri leg og plads til personlighed. Vi har skabt de overordnede designelementer, og så er det op til kunden selv at vælge hvilke dele, deres nye sofa skal bestå af.

 

Uanset udformningen får man med Verona Lux en moderne og stilfuld sofa, som kan tilpasses alle hjem og behov. Dertil kommer, at alle materialer, vi tilbyder som valgmuligheder, er af højeste kvalitet. Det betyder, at sofaen er komfortabel og slidstærk. Da kunden selv kan skræddersy opbygningen samt elementer som farve og materialer, passer Verona Lux naturligt ind i enhver stil. Dermed skal kunden ikke gå på kompromis med nogle ønsker, og de kan skabe et møbel, der passer perfekt ind i indretningen.

 

En skræddersyet sofa

Med Verona Lux kan kunden skræddersy deres nye sofa, og dermed kan alle ønsker blive indfriet. Her foretager kunden alle valg, og der kan således startes helt fra bunden med selve opbygningen af sofaen. Det er både muligt at skabe et design med fuldstændigt lige linjer samt at vælge moduler med bløde buer - og så er der frit valg i forhold til størrelse.

 

Alle dele kan tilpasses efter personlige behov og præferencer, og der er mange muligheder i forhold til materialer, farver, ben samt fyld. Der tilbydes f.eks. altid mindst 500 farvemuligheder. Sammen med den moderne stil, som kendetegner Verona Lux-designet, betyder det, at kunden kan være med til at skabe en helt unik sofa, som udover at se skøn ud også er yderst komfortabel.

 

Moduler til ethvert behov

Verona Lux tilbyder forskellige løsninger i forhold til, hvor mange personer der skal kunne sidde i sofaen - man kan nemlig selv bestemme, hvilke moduler den skal opbygges af. Sofaen kan designes, så der kun er plads til to, men man kan også vælge at designe en stor model med plads til mange personer, og hvor man rigtigt kan slænge sig. Her på siden kan du se, hvor mange moduler der tilbydes til opbygningen. Vælg mellem få sæder, mange sæder eller en chaiselong. Alt er muligt.

 

Vores egne favoritter tæller en sofa med et lille knæk, en med chaiselong samt en hjørnesofa med et knæk. Det er selvfølgelig også muligt at opbygge en klassisk U-sofa, som giver plads til mange gæster eller ren afslapning.

 

Det helt rette armlæn til stilen

Efter at opbygningen af moduler er bestemt, er det tid til at udvælge det rette armlæn. Her er også mange muligheder, så det er muligt at vælge noget, der passer ind i sofaens stil samt stilen i det rum, den skal indgå i.

 

Top-line tilbyder armlæn i alverdens udformninger, hvor der både er forskel på armlænenes og de tilhørende rygpuders form. Består sofaen af moduler i bløde linjer, kan det være oplagt at vælge et armlæn, som ligeledes har buer og bløde former. På samme måde kan det også give mening at vælge et helt firkantet armlæn, hvis resten af sofaen er meget kantet. Det er dog også muligt at vælge en åben afslutning på sofaen, som vil give et nyt og friskt udtryk. Kunden kan kombinere netop de moduler og armlæn, som de ønsker.

 

Sofaens ben har stor betydning

Sofaens ben kan synes som en ubetydelig detalje, men deres udseende har stor betydning for det samlede udtryk. Med Verona Lux kan kunden vælge mellem 13 forskellige slags! Til den klassiske model er såvel træben som stålben sikre valg. Træbenene kan vælges i forskellige træsorter, og vælger man eg, er der ydermere mange muligheder for træfarver. Stålbenene fås både i mat og skinnende stål samt i en sort udgave.

 

Med hensyn til benenes form er der runde, firkantede og vinklede muligheder. Her gælder det igen om at finde de ben, der passer til ens indretningsstil samt til sofaens udformning. De runde ben kan være ideelle til et klassisk design, mens de vinklede ben kan tilføre et moderne element. Også her kan kunden vælge de ben, der rammer deres præferencer og ønsker.

 

Fyld der sikrer god komfort

Sofamodellen Verona Lux tilbyder også muligheden for selv at vælge det fyld, der skal være i både sæde- og rygpuder. Sædepuden kommer som standard i 35 kg koldskum og for et mindre tillæg kan der vælges dun-top. Til rygpuden er mulighederne koldskum samt latex/silikone, og her kan også vælges dun-top.

 

Det kan være svært at vide, hvilket fyld man foretrækker - især hvis man ikke har afprøvet det. Hos vores forhandlere kan man prøve flere af vores sofamodeller, og det er således muligt at afprøve de forskellige typer af fyld.

 

Prøv vores 3D sofabygger

Vores 3D sofabygger er oplagt for dig at prøve, hvis du gør dig overvejelser om selv at bestemme designet på din næste sofa. Her kan du gå på opdagelse i vores store udvalg af forskellige elementer, materialer og farver.

 

Stilfuldt design i høj kvalitet

Alle Top-lines møbler fremstilles af materialer i høj kvalitet af erfarne og dygtige medarbejdere på vores egen fabrik i Polen. Her skabes alle designs efter kundernes individuelle ønsker, og resultatet er unikke sofaer, stole og tilbehør.

 

Vi vægter en ansvarlig produktion højt, og her tænker vi både på vores medarbejdere og miljøet. Derfor følger vi jævnligt op på medarbejdernes ergonomiske arbejdsforhold. Derudover har vi stort fokus på, at alle materialer skal udnyttes mest muligt, for at intet går til spilde. Vi hos Top-line tror nemlig på, at der er sammenhæng mellem ansvarlig produktion og høj kvalitet.

 

Kvalitetsmøbler kræver også pleje

Når man har designet en helt unik sofa, som er skræddersyet efter ens ønsker og behov, er man også interesseret i at beholde den længe. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man giver møblet den rette pleje. Forskellige materialer kræver forskellige typer af pleje, hvorfor det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan man passer bedst muligt på sit møbel.

 

Top-line har udarbejdet en care guide, som kan vejlede i vedligehold af møbler i forskellige materialer. Heri er der fokus på alt fra tekstiler og læder til pudefyld. Når man kender til den rette pleje for ens møbel, kan levetiden forlænges mest muligt.

 

Kontakt os for mere viden

Er I som forhandler interesseret i denne løsning, og vil I gerne kunne tilbyde jeres kunder den store frihed, som Verona Lux giver? Så kontakt os endelig.

 

Hvis du som privatperson er blevet forelsket i Verona Lux, kan du gennem en af vores forhandlere selv designe din egen unikke sofa ud fra vores basisdesign. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere, eller hvis du har spørgsmål til vores design, materialer eller noget andet.